Kristine Lindhardt coaching logo
Kristine Lindhardt Coaching

HVEM STÅR BAG?

Mit navn er Kristine og jeg står bag Kristine Lindhardt Coaching. Min fornemmeste opgave som coach er at se hele dig. Se alle dine talenter. Få dig til at se lyset, når du ikke selv kan få øje på det.

Jeg vil være dit heppekor.

Jeg har selv haft både coaches og mentorer ind over min egen udvikling. Jeg stod ikke her i dag, hvis ikke jeg havde haft dem med på sidelinjen. Jovist jeg er selv coach, men jeg har også brug for støtte. Især når jeg hoppede ud i det, som jeg frygtede mest.
Vores udviklingspotentiale findes i det du frygter, og det er ikke altid vi formår at skubbe os selv ud over den kant. At være i komfortzonen er rart og trygt, men hvis du vil udvikle dig, så er det med at komme uden for den zone.

Kristine Lindhardt Coaching

JEG FØLTE MIG UTILSTRÆKKELIG

Jeg følte jeg løb rundt i et hamsterhjul. Den ene dag tog den anden. Jeg følte ikke jeg kunne nyde at være lige der, hvor jeg var. Jeg bekymrede mig om i morgen og tænkte på alt det vasketøj, der stod og ventede på mig og om hvordan jeg skulle få ugen til at hænge sammen med madplaner, legeaftaler, fodboldtræning, køb af fødselsdagsgave, køb af nye vinterstøvler osv. Det handlede bare om at overleve. Og så handlede det om at leve op til det andre forventede af mig. Det var i hvert fald, sådan jeg følte det.

Jeg følte mig ikke ”god nok”. Som mor, kvinde, partner, datter, veninde.

Jeg kom til at råbe. Det indrømmer jeg gerne. Mit overskud var brugt op. Jeg var træt, udkørt og jeg havde dårlig samvittighed over ikke at være den mor, jeg inderst inde ønskede at være.

... MEN JEG FANDT EN NY VEJ

Der skulle en hel del omveje til heriblandt en stresssygemelding fra arbejdet, før jeg vågnede op.

Vågnede op til det, som var vigtigt for mig. Ikke hvad andre mente var vigtigt.

Og gennem masser af modstand og kringlede veje, har jeg langt om længe sluttet fred med mig selv.

For det handlede jo ikke kun om, at jeg pleasede andre. Det handlede om at jeg ikke synes jeg selv var vigtig.

MÅTTE MINDES OM KÆRLIGHEDEN IGEN

Jeg begyndte at sætte mig selv først, og jeg gik benhårdt efter mine drømme. I starten på den lidt ukærlige måde. Og jeg glemte endnu engang mig selv på vejen.
Jeg slog mig selv oven i hovedet dagligt for ikke at nå det, jeg gerne ville. Jeg havde aldrig tid nok i døgnet.

Stresssymptomerne bankede på endnu engang.
Nu måtte jeg gøre noget. Jeg havde jo tilrettelagt mit liv efter bedste intentioner. Så hvorfor kunne jeg ikke bare tage mig sammen og få det til at fungere?
Jeg havde endnu engang sat barren alt for højt. Været komplet urealistisk omkring min tid i forhold til alt det, jeg gerne ville nå.

Så jeg begyndte for alvor at arbejde med mit livsdesign. Ændrede mine enormt høje (og urimelige) krav til mig selv. Og gik fra kamp og knokleri til i dag at have skabt et livsdesign, der indeholder både troen på mig selv, selvkærlighed og tillid. Et liv, hvor der er plads til at være mig – både på de gode og de knap så gode dage.

MÅTTE MINDES OM KÆRLIGHEDEN IGEN​

KRISTINE LINDHARDT COACHING

Kristine Lindhardt coaching logo
Navn:
E-mail:
Navn:
E-mail: