ET STÆRKT INDRE FUNDAMENT – OGSÅ NÅR LIVET VIPPER

ROLIG-Metoden bygger på fem byggesten, som tilsammen skaber et stærkt indre fundament. Hver byggesten bygger oven på den forrige, fordi varig forandring ikke handler om hurtige løsninger – men om at skabe et fundament, der holder.

ET STÆRKERE FUNDAMENT MED ROLIG-METODEN

Drømmer du om at slippe tankemylder, overansvar og følelsen af altid at skulle være “på”?

Livet vil altid byde på forandringer, modgang og perioder, hvor det hele føles uoverskueligt. Det kan vi ikke styre.

Det, vi kan styrke, er den måde, vi møder livet på.

ROLIG-Metoden er udviklet med ét formål: At hjælpe dig med at skabe et stærkt indre fundament, så du ikke mister dig selv, når livet udfordrer dig.

I stedet for kun at arbejde med symptomerne, arbejder vi med det, der ligger under dem. Vi skaber forståelse for dine mønstre, styrker kontakten til dig selv og giver dig konkrete redskaber, der gør det lettere at navigere i både medgang og modgang.

DIN INDRE OG YDRE VERDEN

Vi kan ikke kontrollere livskriser, fortiden, fremtiden, andre menneskers meninger eller uventede omstændigheder.

Men vi kan lære at stå stærkere i os selv.

Derfor arbejder vi med det, der ligger inden for din kontrol: dine tanker, følelser, behov, grænser, valg, relationer og den retning, du ønsker for dit liv.

Jo stærkere dit indre fundament bliver, desto mindre vælter du, når den ydre verden bevæger sig.

DE 5 BYGGESTEN:

Gennem de fem byggesten RO, OPMÆRKSOMHED, LIVSFORSTÅELSE, INDRE KOMPAS og GRUNDFÆSTE arbejder vi med at skabe et fundament, der holder.

Hver byggesten bygger oven på den forrige, så du gradvist opnår større selvindsigt, mere ro, en tydeligere retning og et stærkere ståsted.

Målet er ikke et perfekt liv.

Målet er, at du lærer at vende tilbage til dig selv – igen og igen.

RO

Mange af os lever med et konstant indre pres, og ender med at overleve i stedet for rent faktisk at leve. 

I denne byggesten arbejder vi med at skabe en indre ro, så du kan finde klarhed i dig selv og din krop.

OPMÆRKSOMHED

Hvis vi lever livet på autopilot, opdager vi ofte først den indre kritiker, den dag kroppen bliver træt og siger fra.

Her skaber vi bevidsthed om dine mønstre, og hjælper dig med at mærke dine egne behov og grænser.

LIVSFORSTÅELSE

Med tiden kan vi miste forbindelsen til vores egne følelser, og hvem vi er bag præsentationen udadtil.

Denne byggesten handler om at opnå en dybere forståelse af de relationer og oplevelser, som har formet dig.  

INDRE KOMPAS

Mange mennesker lever et liv, som ser rigtigt ud udefra, men som ikke føles helt rigtigt indvendigt. 

Her vil du gradvist begynde at mærke, hvad der giver dig energi til at leve som den bedste version af dig.

GRUNDFÆSTE

Når du kender dig selv og forstår dine mønstre, bliver det muligt at skabe et stærkt indre fundament.

Her skaber vi dit personlige indre fundament, som giver dig en tydelig retning, du kan stå stærkt i – også når livet vipper.

HVEM ER JEG?

Mit navn er Kristine og min fornemmeste opgave, er at se hele dig. Med ROLIG-metoden i værktøjskassen hjælper jeg dig med at stå stærkt i dig selv og dit sande jeg. 

 

Jeg ved hvordan det føles, når den indre kritiker tager over

Jeg har selv oplevet, at bekymringerne tog overhånd, og at jeg følte mig utilstrækkelig – som mor, kvinde, partner, datter og veninde. Efter en stresssygemelding fandt jeg vejen ud af hamsterhjulet og tilbage til mig selv igen, og nu vil jeg gerne hjælpe dig med det samme.

Kristine Lindhardt Coaching

BOOK EN GRATIS SAMTALE